Ingersoll-Rand MHD56250 Musical Toy Instrument User Manual


 
ADVARSELSSKILTE OG -MÆRKATER
LÆS og OVERHOLD alle instruktioner vedrørende fare, advarsel, forsigtighed og
betjening på spillet og i alle Ingersoll Rand vejledninger.
Kontroller at alle mærkater, skilte og mærkeplader (type) er på plads og læselige. Hvis
sikkerhedsforanstaltningerne, der er beskrevet i vejledningerne, som leveres med
spillet, eller som fremgår af mærkaterne og skiltene, som er sat på spillet, ikke
overholdes, er dette en overtrædelse af sikkerhedsbestemmelserne, som kan resultere
i dødsfald, alvorlig personskade eller ejendomsbeskadigelse.
Alle spil sendes fra fabrikken med det viste advarselsskilt. Hvis skiltet ikke er sat fast
på dit spil, skal du kontakte din nærmeste distributør eller fabrikken for at få et og
derefter sætte det på. Skiltets komponentnummer, der benyttes til ikke-Man Rider-
spil er 71060529. Skiltet vises i mindre størrelse end dens faktiske størrelse. Bestil
et sæt med advarselsmærkat og -skilt, komponentnummer 29452, som inkluderer skilt,
fastgørelsestråd og fastklemningsanordning.
(Tegn. 71060529)
A. Hvis disse advarsler ikke følges, kan det resultere i dødsfald, alvorlig
personskade eller ejendomsbeskadigelse.
INDEN SPILLET BETJENES:
Betjen ikke spillet, før du har læst vejledningen/vejledningerne, der blev
leveret med dette spil
Efterse spil, ståltov og rigning forud for hvert skift
Sørg for at alle spilkomponenter og -tilkoblinger fungerer og er korrekt
justeret.
Sørg for at spilforankringerne og støttestrukturen er sikre og i god stand.
Sørg for at spillets forsyningskabler og -slanger er i god stand, og at
forbindelserne sidder stramt i.
Betjen ikke spillet, hvis det er beskadiget eller ikke fungerer.
Benyt kun godkendte rigningsmetoder.
Foretag ingen uautoriserede ændringer.
Anvend afskærmninger for at undgå mulige farer.
Kontroller at der er installeret en spærreventil i lufttilførselsledningen, og
gør andre opmærksomme på, hvor den er placeret.
Vær forsigtig under betjening ved ekstremt kolde temperaturer.
LÆS YDERLIGERE ADVARSLER PÅ ANDEN SIDE.
NÅR SPILLET BETJENES:
Løft ikke folk eller laste op over folk.
Hold hænder, tøj, smykker osv. væk fra ståltovet, tromlen og andre dele, der
bevæger sig.
Stands spillet inden du rører ved ståltovet.
Sørg for at ståltovet spoler jævnt hen over tromlebredden, og at hver vikling
sidder stramt på tromlen og den foregående vikling.
Sørg for at ståltovet er stramt under spoling.
Vær altid opmærksom på lastens placering for at undgå, at lasten bevæger
sig ind i farlige situationer.
Løft eller træk ikke lasten ind i støttestrukturen eller spillet.
Kør ikke ståltovet over skarpe kanter og anvend blokskiver med en godkendt
diameter.
Sørg for at lasten ikke overstiger kapaciteten for spillet, ståltovet &
rigningen.
Hold alle på afstand af lastbanen.
Der skal altid være minimum tre viklinger ståltov på tromlen.
Stands straks driften, hvis lasten ikke reagerer på spilkontrollen.
Brug høreværn og beskyttelsesbriller.
Sørg for at bremserne holder før der udføres et komplet løft ved at løfte lasten
et kort stykke og udløse kontrollen.
Anvend kun i et godt ventileret område.
Hold afstand til motorudstødningen.
Lad ikke ståltovslageret overskride tromleflangens diameter.
Sluk altid for luft- eller strømforsyningen før der foretages servicearbejde,
eller før spillet efterlades ubemandet.
Dette eller andre advarselsmærkater må hverken fjernes eller tilsløres.
GENEREL INFORMATION OM SPILLET
Ingersoll Rand -spillene er fremstillet i overensstemmelse med de seneste ASME
B30.7-standarder og er klassificeret som basismonterede tromlehejser, der sættes op
til montering på et fundament eller andre støttestrukturer til løfning, sænkning eller
trækning af laster.
Ingersoll Rand -spillene kan være pneumatisk-, hydraulisk- eller elektriskdrevne. Alle
tre typer deler fælles tromlespilfunktioner med et fæstningspunkt for ståltovet,
tromlestøtte(r), sideskinner og/eller en base, som forbinder tromlestøtten/-erne,
kontrolenheden, bremsen, motoren og andre tilkoblinger.
n
Spilbremser
Bremserne er af to grundtyper, båndbremse og skivebremse. Skivebremserne er
indvendige og tilsluttet transmissionen. De aktiveres automatisk, låser
transmissionen til spillets stel og standser derved tromlerotationen, når kontrollen
slippes eller placeres i neutral position. Udvendige båndbremser vikler sig omkring
tromlen. Ved anvendelse af bremsebånd strammes disse på tromlen, og en
stopanordning på båndbremsen berører spillets stel med henblik på at standse
tromlerotationen. Stramningen kan foretages på to måder. Manuelt vha. et håndtag
eller hjul, som operatøren styrer, eller automatisk. Når kontrolenheden anbringes i
neutral position på båndbremser, strammes båndbremsen, og tromlen låses.
n
Spillets kontrolenheder
Placeringen af kontrolenhederne og funktionerne varierer fra spil til spil og afhænger
af anvendelseskravene. Vær fortrolig med placeringen af kontrolenhederne og
funktionerne. Kontrolenhederne er ikke altid inkluderet med elektrisk og hydraulisk
drevne spil.
DA
Formular MHD56250 Udgave 5 15